Fællesskaber
At have noget sammen, at skabe noget sammen.
Noget der binder os sammen for et større fælles.
Dette fælles bor i os alle, det er vores rødder, det er vores fælles ophav og mest af alt så er det vores selvfølelse, dét som er os givet, før noget andet.
Det koster intet, det har ikke noget navn, og gør bestemt ikke noget stort ud af sig.
Egoet frygter det, for er vi i det, så er egoet ikke.
Dette fælles, denne selvfølelse, dette mellemrum,
det som binder os sammen, dette unævnelige,
som alligevel stikker hovedet frem, når vi rammes af forelskelse, eller vi kommer ud af dødens greb, eller vågner i chok, vi kunne kalde det for vores Big Mind.
Det er the Big Mind, som rummer vores små tilfældigheder, særheder og vores urimelige krav på,
at være noget ganske særlig.
Og i den kontekst, så er vores individuelle kvaler små, og de forsvinder, eller mindskes i fællesskabet, og med Big Mind så eksistere vores kvaler ikke på samme måde.
Det hele bliver læreprocesser og i det store billedet, ja så er det os der bliver væk, mister kontakten til dette større i os, som er iboende i fællesskabets interesser.
I dette fælles Big Mind, bor også løsningerne på vores alle sammens kvaler.
Ulighed, fattigdom, klima og fødevare, og økonomien ebbe og flod.
Ulighed, fattigdom, klima og fødevare, og økonomien ebbe og flod.
Men det starter i os selv, i det dybe åndedrag, i ønsket om at ville mere, end vores egen tryghed og beskyttelse, og det tager fat og fart i fællesskaber.
Fællesskaber kan alt dét vi ikke kan, fællesskaber er det muliges mulige. Det er det uendelige og det er vores rødder som er vokset og rækker langt ud i fremtiden.
Det er når vi griber og gribes af fremtiden, at vi kan se fra et højere sted, hvad vi alle længdes efter og hvad som kunne gavne os alle.
Vær ydmyg nok til at forstå
at du ikke er bedre end nogen andre,
men vis nok til at se,
at du er i stand til at gøre en forskel
for alle andre…
