Den fænomenologiske samtale Filosofien ind i ledelse

Fænomenologi betyder videnskab om fænomenerne som blev grundlagt i starten af 1900-tallet af den tyske filosof Edmund Husserl (1859-1938). Fænomenet er det, som kommer os i møde, det som træder fremtræder for vores bevidsthed. Fænomenologi er en filosofisk refleksion over, hvorledes verden fremtræder for os som oplevelser i vores bevidsthed.

Fænomenologiens ærinde er at “komme til sagen selv”, som betyder at lade fænomenerne tale for sig selv, uden at tilføre tolkninger, teorier eller hypoteser. Fænomenologien er at beskrive altså fænomenerne, det som de kommer til syne i vores bevidsthed, det er at erkende, fremfor at forklare os gennem abstraktioner og begreber.

Det er mødet med fænomenenerne, det er at gå ind i det som er, altså uden at have en forudgående opfattelse, eller fordom omkring det foreliggende.
Det er det tætteste vi kan komme hinanden uden at smelte sammen, eller det tætteste på dét, vi gerne vil undersøge, lære om, blive klogere på.

Det er en metode at beskrive det vi er optaget af, vi går i kontakt med emnet, mennesket, fænomenet og i virkeligheden er det lidt mere at begribe end at beskrive. Det er nærværende og sproget bliver ofte mere sanseligt og for nogen musisk, et levende sprog til at beskrive det oplevede.

Husserl ønskede at gøre op med positivismen som enhedsvidenskab og i stedet udvikle en fælles kundskabsteori gældende for alle videnskaber. Husserls ambition var at finde et ståsted for alle videnskaber, så man få en så nøjagtig videnskab. Han mente, at al kundskab udspringer af vores bevidsthed. Menneskets erkendelse var altså udgangspunkt for Husserls filosofi. Hans tanker blev yderligere udviklet af hans efterfølgere, bl.a. den tyske filosof Martin Heidegger og den franske filosof Maurice Merleau-Ponty, som videreførte Husserls tanker i den eksistensfilosofisk retning.

Eksistensfilosofi er en filosofisk tradition, der forsøger at afklare, hvad der kendetegner menneskets måde at eksistere i verden på. Det var det som Heidegger så værende den fænomenologiens opgave. Merleau-Ponty var også inspireret af den filosofiske arv fra både Husserl og Heidegger. Merleau-Ponty satte yderligere  fokus på at det er gennem kroppen og det levede erfaring som giver den menneskelige eksistens og at det er igennem kroppen at vi skaber vores bevidsthed. Fænomenologien opfatter krop og bevidsthed som uadskillelige og mennesket som et bevidstkropsvæsen.

Så kort sagt så er fænomenologien er en det er i virkeligheden, ikke en måde at tænke på, men en væren ind i det som er.

Dette var en længere beskrivelse af hvad fænomenologi, men hvad kan vi i ledelse bruge fænomenologi til?
jo for det første er det jo som indenfor eksistentiel psykoterapi en måde at undersøge klientens verdensopfattelse, og her er det jo af vital betydning, at klienten fremstår for terapeuten, og ikke farves af terapeutens forestillinger om hvad klienten taler om. Det gør at når vi som terapeut ikke antager, forstiller os hvad klienten taler om, så bliver vi mere undersøgende og som ærkelog går vi på opdagelse i det åbenlyse for at finde det skjulte. Det gør naturligvis, at klienten sammen med terapeuten bliver klogere på sig selv og derved ofte finder det manglende led, eller den overbevisning som ikke længere tjener klientens liv.

Det betyder også, at den leder som giver slip på sig selv og sine forestillinger, møder medarbejder, kunder, samarbejdspartnere betydeligt bedre og derved er det også muligt at finde ind til sagens kerne, eller nye løsninger. Netop fordi den medarbejder som føler sig mødt, giver så meget igen, og ønsker at tjene virksomheden på bedste mulige måde.

Der er nogle regler som ligger til grund for den fænomenologiske samtale.

Parentesreglen: Som handler om at suspenderer og neutraliserer den undersøgendes virkelighed.
Det betyder at du som leder må sætte din egen forforståelse til side.  Som det hedder “At tage sit ego ud af ligningen”. Det er tilsidesætte af forhåndsantagelser og fordomme, og den iver i at vise at vi forstår og genkender.
Fokus på fænomenerne; vær åben nysgerrig på selv det som virker åbenlyst.
Beskrivelsesreglen: Det er her vi kan sige at det bliver det oplevende som taler, det er sanserne der beskriver, det oplevede, igen forklaringer, ingen hvorfor, ingen årsager og gæt på hvordan tingene hænger sammen. Lad den beskrivende blive i beskrivelse, så vi ikke haster mod den første og bedste formodet løsning.
Eksempel: hvordan har du det i dag. Drop årsager og forklaringer.
Ligværdighedsreglen: Vær fri af at lade elementerne med værdi, fordi det er ikke sikker at du har samme værdier som den du spøger ind til. Lad den som er i “klientstolen” den udspurgte selv skelne mellem hvad der er væsentligt og hvad der ikke er. Det som giver den ene mening, er ikke nødvendigvis det samme som en anden ser det. Vi har alle vores virkelighed og i virkeligheden er det blot elementer i en større helhed.
Eks. 3 mænd ser på samme træ, den ene ser æblerne, og tænker straks i æbletærte, den anden ser at træet kan indgår som det lyse træ i en snedker kommode og, den tredige ser, at det kunne give god varme i brændeovnen, da han fryser.
Print Friendly, PDF & Email

Comments are closed.