Foredrag

Foredrag

Jeg har delt mine foredrag op i to sektioner: Den ene med fokus på arbejdslivet og den anden med fokus på privatlivet:

Fra organisation til organisme
– samspil og trivsel på jobbet

Mennesket er det eneste levende væsen i naturen, som forsøger at holde fast i det forgangne og modsætte sig forandringer. Hvis vi modsætter os forandringer, ikke synes, at vi tjener nok eller at vi arbejder for meget, mister vi glæden ved arbejdet. Det autentiske lederskab er for alle medarbejdere, og det er arbejdsglæden, der skal være arbejdsgiveren.

Den levende organisation
– hvis vi ikke lever 100 %, leverer vi ikke 100 %

Den levende organisation er mere end en arbejdsfilosofi; det er en helhedsideologi, hvor der ikke skelnes mellem arbejde og fritid, forskellige ledelsestendenser eller modefænomener i virksomheden. Det hele menneske har været en ledelsesfilosofi i en årrække, men det nye er at fokusere på det, er der uden for den normale kontrakt mellem arbejdsgiver og medarbejder. Det er en måde at leve på; at være engageret på i sit arbejdsliv og i sit privatliv. Hvis virksomhedens produkter, ydelser eller værdier ikke stemmer overens med de private holdninger og værdier, søger medarbejderen væk.

Det autentiske lederskab
– lederskab foregår 24/syv

Den gode leder kendes på sin autenticitet og de værdier, autenticiteten omfatter. De moderne ledelsesformer skaber usikkerhed, og der er konstant nye vinkler på lederskabet. Men, der er noget, der aldrig forandrer sig, når det handler om at være den gode leder for sine medarbejdere.

Vejen til det gode liv
– bevidsthed, formål og retning i livet

En rejse i sindet og et landkort over følelserne. Destinationen er kærlighed, medfølelse, ansvar og modet til at være sig selv.

Åndelig praksis uden dogmer og helligt fis
– om at være et ansvarligt menneske

At være et spirituelt menneske, som praktiserer åndelighed, bliver ofte forbundet med forbud, dogmer og løftede pegefingre. Det ender tit med regler og moraliserende belæringer, men sådan behøver det ikke at være. Respekt, ansvarlighed, ærlighed er blot nogle af de stærke grundpiller i åndelig praksis.

Følelsernes landkort
– bliv bevidst om følelserne og vær i dem uden at miste fodfæste

De færreste mangler noget for at kunne leve et fyldestgørende og kærligt liv. Tværtimod. De fleste har for meget af alt det, der ikke gavner de positive følelser. Det kræver nærvær og dybde at mærke livet fuldt ud. Bliv bevidst om, hvad der skal dyrkes, og hvad der skal skæres væk for at få det gode liv.

Fremtidens parforhold
– det er lysten, der skal holde for

Bredden af et parforhold bestemmer varigheden. Det er dybden, der bestemmer kvaliteten. Kærligheden er nødt til at komme på budgettet, hvis parforholdet skal bestå af flere plusser end minusser. Tiden er kommet til at holde sammen af lyst og som en mulighed for at vokse med personlig frihed. Parforhold af nød, frygt, pligt og magelighed hører fortiden til.

Kommunikation og spilleregler i parforholdet
– samlivets byggemarked

Et parforhold skal kunne holde til et stormvejr, skift i karrieren, børn ind/børn ud og alle faser i livet. Det kan det ganske nemt, hvis det er bygget ordentligt op. Når forelskelsen har lagt sig, skal kærligheden give plads til forskellighed og nogle dybe, fundamentale værdier, som begge finder tryghed at være i og vokse på.

 

Print Friendly, PDF & Email